Let øvede

Dette hold er for hunde, der har gået  til hvalpetræning og som ønsker at lære nye øvelser, samt styrke og udvide de allerede indlærte øvelser.

IMG_3932

Klik her for at se flere billeder fra holdet.

Vi vil komme igennem en række lydighedsøvelser, forskellige sjove tricks, suppleret med agility. Jeg tilrettelægger træningen ud fra den enkelte hunds forudsætninger, alder og indlæringsniveau. Det tilstræbes derfor at træningen foregår meget individuelt og ikke som traditionel række-træning. Derudover vil der blive taget hensyn til den enkelte ejers ønsker og forventninger til træningen.

Det enkelte kursus består af i alt 10 lektioners praktisk træning af 60 minutters varighed, hvor vi bl.a. styrker og udvider de grundlæggende øvelser som kontakt, plads, lineføring, indkald, samt sit/dæk/stå – med fokus på øget koncentration i forhold til varighed og afstand. Desuden vil vi bl.a. komme til at beskæftige os med dirigering, impulskontrol (ja/nej), søgeøvelser, evt. apportering, samt sjove trick og agility.
Træningen foregår ved Skenkelsø Mølle, Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke.

Det tilstræbes, at der max. er 8 hunde på hvert hold. Prisen for deltagelse er 950 kr.