Mental aktivering

Hensigtsmæssig aktivering af hunden – opgaver til hjernen.
Hunden er et socialt rovdyr, der har behov for at være sammen med sin familie og for at blive aktiveret. Den skal ud hver dag og have mulighed for at snuse, løbe, lege – gerne med sin ejer – men også med andre hunde.

Mange hundeejere har oplevet, at hunden efter en lang tur eller en lang “kaste bold/pind” leg – kort tid efter hjemkomsten er “klar igen”. Man synes ellers at hunden efter al den motion burde have fået afløb for en masse energi – har den det?
Tilsyneladende ikke, man hvad gør man så??
Går man længere og længere ture eller leger man længere tid “kaste bold/pind” leg?

Nej, for vi opnår kun, at hunden får en bedre kondition! Nogle hunde har desuden svært ved at falde til ro efter “bold/pinde” legen og da bør man undgå denne form for leg.

Man skal supplere motionen (den fysiske aktivering) med anden aktivering – mental aktivering/opgaver til hjernen, der trætter hunden uden at stresse den op.
Opfylder man ikke hundens behov for social kontakt og aktivering, kan man risikere at hunden begynder at kede sig og udvise tegn på understimulation som stress / hyperaktivitet, destruktiv adfærd og alene hjemme problemer.

Ved at stimulere sin hund hensigtsmæssigt:

  • får man et langt bedre forhold til sin hund og en masse gode oplevelser sammen,
  • man får en velstimuleret hund, der føler sig værdsat og
  • man undgår, at hunden udvikler problemadfærd.

Vel at mærke uden at man behøver at bruge en masse tid på det.

Aktiveringsøvelser kan groft inddeles i følgende grupper:
– Næsearbejde/problemløsning,
– Kropskontrol med balanceøvelser og
– Lydighedsøvelser/tricks.

NÆSEARBEJDE/PROBLEMLØSNING.
At bruge næsen og løse opgaver er en af de bedste måder at aktivere sin hund på. Hunde har en fantastisk veludviklet lugtesans og det kræver en masse energi for hunden at bruge denne sans.
I naturen bruger hunde langt den største del af deres tid på at finde mad – lad ikke hunden få den “gratis” i madskålen. Fodres hunden med tørfoder, kan man dele dens dagsrationer op i mindre portioner og anvende disse til aktivering af hunden.

Man kan også opbløde tørfoderet i vand tilsat lidt bouillon (evt. iblandet en smule mager leverpostej/små kødstykker) eller man kan anvende hundemad på dåse. Når tørfoderet er blevt opblødt, fyldes blandingen i “gamle”, tømte og rengjorte marvben og lægges i fryseren. Marvbenet gives til hunden i frossen tilstand, da den så bruger længere tid på at tømme den.

Aktivering indendørs:
Tørfoder/godbidder smidt på gulvet i (hele) huset eller gemt alle mulige steder inde i huset. Gradvist kan man gøre det sværere ved at gemme dem bag puder, stoleben, kasser eller lægge dem lidt i højden f.eks. på en reol eller ved at gemme foderet/godbidderne i en kasse o.l.

Komme en del af foderet i en ½ liters sodavandsflaske og lade hunden puffe og skubbe for at få det ud.
Kom tørfoder/godbidder i forskelligt aktivitetslegetøj (Lad aldrig hunden være alene med legetøj af denne slags, skulle der gå noget galt, er det rart at være i nærheden).

Man kan også komme opblødt foder, dåsemad eller leverpostej i aktivitetslegetøj og komme det i fryseren – serveres for hunden i frossen tilstand.

Kom tørfoder/godbidder i en tom, rengjort mælke-/ juicekarton. Den lukkes bedst muligt uden brug af tape. For kartoner med skruelåg, fjernes den, da hunden kan få den galt i halsen. Man kan komme forskellige slags godbidder i kartonen, f.eks. tandrensende godbidder, fyldte marvben eller små kødstykker – hunden må gerne kunne lugte, at der er noget lækkert indeni. Selvom alle hunde har et naturligt behov for at flænse og rive, behøver man ikke at frygte, at man dermed lærer hunden at ødelægge ting, tværtimod tilfredsstiller man dens “naturlige” behov for at flå et bytte. 

 

Finde godbidder under et krus:
I denne øvelse skal hunden lære at lugte sig frem til godbidden og skal samtidig også selv regne ud, hvordan den får fat i godbidden ud under kruset.
Til denne øvelse kan man sagtens anvende hundens tørfoder – især for madglade hunde, der er villig til at gøre en indsats for at få deres mad. Man eventuelt lægge en enkelt surprise-godbid, som et kyllinge- eller pølsestykke under et af krusene for derved at gøre hunden endnu mere interesseret i øvelsen.

Læg en godbid under et krus. Vis hunden kruset og lad den selv opdage, at der er en godbid nedenunder. Det kræver koncentration at finde ud af, hvordan man får fat i godbidden! Hold øje med, at den selv kan finde ud af at vælte kruset. Hvis ikke, så vis den, hvordan man gør. Husk at bruge ordet SØGE. Dette ord skal hunde have printet ind i hukommelsen, så den altid forbinder ordet med noget spændende. Det er vigtigt at starte med et krus, som er meget nemt at vælte, f.eks. et plastik krus, der er højt, smalt, let og som står på et tæppe. Det kan hjælpe i starten, at det er et gennemsigtigt krus. Hvis det er meget svært for hunden at komme i gang med at løse opgaven, er det en god ide at finde de godbidder, som hunden bedst kan lide.

Når hunden er blevet god til at vælte, gøres øvelsen sværere og sværere. Det gøres ved, at genstanden over godbidden enten bliver lavere, tungere, bredere eller flyttes fra tæppe til glat gulv. Til sidst skal hunden finde godbidden under en tung tallerken.

Øvelsen kan også varieres ved at man øger antallet af krus. I starten lægges der godbidder under dem alle. Lad hunden arbejde sig frem og vælte krusene en ad gangen. Lad hunden arbejde i fred og vent med at rose og klappe den til øvelsen er helt færdig, så hunden ikke bliver forstyrret. Når hunden er blevet skrap til det, gøres øvelsen sværere ved kun at lægge godbidder under nogle af krusene – så skal hunden snuse sig frem til, hvilket krus, det kan betale sig at vælte.

Papæsker:
Tag en papkasse og krøl nogle avissider løst sammen og smid i kassen. Oveni smides lidt godbidder og hunden skal nu finde godbidderne imellem aviserne. Husk at tage hensyn til hundens størrelse, når der skal findes en papkasse.
Køkkenrullepap kan også bruges. Godbidden lægges i røret og begge ender lukkes med sammenrullet avispapir.

 

Pakke ud af håndklæde:
Man starter med at lægge en godbid under et udfoldet håndklæde (ikke for stort). Hunden skal bruge snude og poter for at fjerne håndklædet og få fat i  godbidden. Hvis den bider i stoffet, så afled den, “ikke ødelægge”, og hjælp den med at løse opgaven. Masser af ros når hunden finder godbidden.

Gradvist øges sværhedsgraden:
– Håndklædet foldes på forskellige måder rundt om godbidden,
– Godbidden rulles ind i håndklædet,
– Til sidst rulles godbidden ind i håndklædet og der bindes en løs knude.

Finde den “rigtige” tøjklemme – en mere avanceret næseøvelse:
Man skal bruge ca. 20 små “neutrale” træstykker, d.v.s. man må ikke selv have rørt ved dem. Man kan f.eks. bruge 10 trætøjklemmer, skille dem ad, så man har 20 små stykker træ. Man skal have gummihandsker på, når man rører ved dem, så man ikke sætter duftspor på dem. Én af de små stykker træ sætter man duftspor på ved at røre ved den uden handsker på (eller evt. op i armhulen). Man sætter et lille mærke på denne klemme, så man kan genkende den igen.
Herefter lægges de resterede 19 klemmer på en lang række, eller spredes rundt på gulvet (stadig med handsker på, så man ikke sætter duftspor på dem).
Nu kan øvelsen begynde. Man har hunden siddende ved siden af sig på gulvet, og man viser hunden klemmen med duftspor og den får lov til at snuse til klemmen. Derefter lægges klemmen ud blandt de andre klemmer, mens hunden ser på det og man  siger SØGE.
De fleste hunde vil herefter naturligt gå hen til den tøjklemme, som de lige har set blive lagt ud på gulvet og hunden får en masse ros og godbidder, når den snuser til klemmen med ens duftspor.
Relativt hurtigt vil de fleste hunde fatte, hvad det går ud på og opgaven gøres sværere ved at hunden får lov til at snuse til klemmen med duftsporet, men får ikke lov til at se, at den lægges ud. Hunden skal derfor snuse sig frem til den “rigtige” blandt alle klemmerne.

Aktivering i haven:
Foder/godbidder spredt ud på græsplænen eller gemt forskellige steder i haven.

En sjov og krævende leg for hunden kan også være at finde ting. Tag hundens yndlings legetøj med ud og leg lidt med det. Når hunden er ivrig efter at få fat i legetøjet, så kast det ind i noget højt græs og lad hunden snuse og lede efter legetøjet. Når hunden finder legetøjet, roses og belønnes den med leg. Øvelsen kan gøres sværere ved at binde hunden af, imens man gemmer legetøjet. Prøv også at gemme legetøjet lidt i højden fx. at binde det fast en gren, lægge det op på en sten osv.

Aktivering på gåturen:
De daglige gåture er et andet godt tidspunkt at aktivere hunden på. Smid godbidder på gåturen, som hunden skal finde. Det kan være godbidder smidt i højt græs, op ad skrænter, i bunker af blade, på større sten. Godbidder med hul i kan sættes på lave grene.
På stranden kan man grave tørre godbidder lidt ned i sandet eller sprede det i områder med sten. Gør det nemt for hunden i starten at finde godbidderne og gør det kun gradvist sværere.

 Ved stranden eller ved små vandløb kan man smide godbidder i det lave vand ved bredden og lade hunden finde dem. Der må selvfølgelig ikke være for store bølger. Nogle godbidder vil flyde i vandoverfladen, mens andre synker til bunds. For vandglade hunde vil det være en sjov udfordring at skulle finde godbidder på lav dybde. Denne øvelse kan også udføres med en balje fyldt med vand.

 

Er hunden uopmærksom på dig, kan du “pludselig blive væk” og hunden skal finde dig. Det lærer hunden at være opmærksom på, hvor du er henne. Husk at belønne hunden, når den finder dig.
Er man flere med på gåturen, kan man skiftes til at gemme sig for hunden.

 Hvis hunden er uopmærksom, så prøv om du kan stikke af fra den i modsat retning… Beløn hunden, når den indhenter dig.

 

På gåturen er det oplagt også at samarbejde om nogle små øvelser som f.eks. øjenkontakt, sit, dæk, stå, plads og forblive i position i gradvis længere tid. Det kan være for at aflede opmærksomheden fra en anden hund eller bare for at få hunden til at fokusere på dig. Beløn hunden for at samarbejde.

Ved at lade hunden bruge de små forhindringer, der er på gåturen, styrkes hundens balance og selvtillid.


BALANCEØVELSER – KROPSKONTROL –

Hunden bruger hjernen, når den skal koordinere sin krops bevægelser i forskellige vanskelige situationer.

Balanceøvelser styrker kropskontrollen og samtidig selvtilliden. Hvis hunden er usikker, skal man ikke presse den, men stille og roligt vise den, at den godt kan. Begynd forsigtigt med nogle nemme øvelser, så man ikke skræmmer hunden. Pas på i regn og frost, hvor “redskaberne” kan være glatte.

– Lær hunden at gå balance på bænke og borde, træstammer, sten, legeredskaber, broer o.lign.

– Gå over stabile bunker med træstammer i skoven.

– Et rør kan man lære hunden at kravle igennem.

– Små forhindringer kan man lære den at spring over eller kravle under.

– Gå mellem mange nedfaldne grene eller områder med større sten.

– Lær hunden at stå på større sten, ting der vipper og eksempelvis stole. Man kan også prøve at træne lette øvelser som sit, dæk og stå på ting i forskellige højder.
Kun fantasien sætter grænser her.


LYDIGHEDSØVELSER/TRICKS –

Det kræver koncentration at udføre bestemte handlinger på kommando.

Det at samarbejde om at udføre forskellige lydighedsøvelser/tricks, er sjovt og styrker tillidsforholdet mellem hund og ejer, samt er en rigtig god måde at gøre sin hund træt på.
Der er masser af muligheder for at aktivere sin hund selv i en travl hverdag. Hunden fortjener det og bliver både gladere og roligere af det.