Et sandt mareridt for mange dyr.
Nytåret er for mange mennesker forbundet med fest og farver. Denne aften affyres tonsvis af nytårsfyrværkeri, der hvæssende, spruttende og hylende hastigt flyver til vejrs, eksploderer med et brag og efterfølges af kæmpe lysglimt. Set med hundens øjne er scenariet derimod noget helt unaturligt, der instinktivt signalerer farer. Man skal huske, at de fleste farer i naturen kommer fra jorden, dog med undtagelse af store rovfugle. Disse fugle kan sagtens tage hvalpe og unghunde.
Desuden opfatter hunde lyde anderledes end os mennesker, idet deres hørelse er mere følsom end vores og de kan opfatte lyde af en højere frekvens end vi kan. Derfor er det ikke kun høje knald og brag, de bliver bange for – men også eksempelvis raketter og heksehyl. At dyr bliver bange for fyrværkeri og forsøger at flygte fra det, er derfor en forståelig reaktion.

Det er dog forskelligt, hvordan den enkelte hund reagerer og påvirkes af fyrværkeri. Det afhænger bl. a af dyrets alder, dens tolerance for lyde (arven fra lydfølsomme eller lydstærke forældre) og ikke mindst antallet af gode eller dårlige lydoplevelser tidligere i livet. Man kan groft inddele en hunds reaktion på nytårsfyrværkeri i 5 grupper:

• De hunde, der bliver nervøse/angste allerede i december ved de første tegn (lyde) på fyrværkeri,
• De hunde, der først begynder at reagere mellem jul og nytår, når fyrværkeriet tiltager,
• De hunde, der udelukkende reagerer nytårsaften, men er både urolige og bange,
• De hunde, der er lidt urolige selve nytårsaften,
• De hunde, der er fuldstændigt ligeglade eller måske ligefrem synes det er spændende.

Det anslås at helt op mod 40 procent af alle danske hunde udviser frygt for høje lyde, herunder nytårsfyrværkeri. For rigtigt mange hunde kan det derfor være en angstfremkaldende og grænseoverskridende oplevelse at skulle foretage de helt normale hverdagsrutiner, såsom de daglige lufteture i kvarteret eller en tissetur i haven, i ugerne op til og omkring nytårsaften.

Desuden har angsten det med at intensivere over tid. Der er derfor en stor sandsynlighed for, at hundens reaktion på fyrværkeri kun bliver værre år for år. Typisk ser man, at hvalpe ikke reagerer særligt meget på fyrværkeriet det første år, hvorimod man det følgende år kan risikere at se en voldsom reaktion hos hunden. Desuden kan angsten føres over på andre lyde, f.eks. tordenvejr, larmende biler m.m., da en utryg hund er langt mere påvirkelig af forskellige oplevelser end en en tryg og selvsikker hund. På den måde kan lydangsten komme til at spille en stor rolle i hverdagen og påvirke hundens livskvalitet.
Det er derfor utroligt vigtigt, at man som hundeejer ikke bare lader nytårsangsten stå til, men derimod er opmærksom på at forebygge, at problemerne opstår hos hvalpen og er opmærksom på at håndtere problemerne hos hunden, der har oplevet angst/utryghed i forbindelse med nytårsfyrværkeri.

Hvalpen, der endnu ikke har oplevet at blive bange for høje lyde:
Det er helt normalt, at hvalpe ikke reagerer med utryghed det første år. Det skyldes, at hvalpe ofte oplever verden mere sorgløst og ubekymret end en voksen hund og de tager derfor skyderiet mere afslappet. Desuden kommer eventuelle dårlige oplevelser med fyrværkeri ikke til udtryk i den unge alder, men kan i stedet vise sig året efter. Netop derfor er det specielt vigtigt at tilvænne hvalpen gradvist og langsomt til høje lyde og “andre fæle oplevelser” fra en tidlig alder og dermed udnytte den ubekymrede tilgang, en hvalpe har til nye ting. En hund, der mange gange har oplevet at blive udsat for forskellige lydoplevelser, vel at mærke uden at den stresser op og bliver bange, lærer at høje lyde ikke er noget at være bange for.

Lydtræningen kan forgå på forskellige måder
Man kan frembringe larm, f.eks. kapren med køkkenlåger, skuffer, klirren med skåle og bestik og ved bevidst at tabe ting på gulvet fra lav højde, punktere balloner eller frembringe larm med forskelligt legetøj.
Lydtræningen kan også foregå ved afspilning af en YouTube video med fyrværkerilyde i varierende lydintensitet. Man skal begynde lydtilvænningen med lyde med lav intensitet og gradvis øge lydintensiteten. Lydene skal introduceres så tilpas lavt og evt. så langt væk, at det ikke virker ubehageligt på hunden og mens den er beskæftiget med noget, den holder af. Man kan f.eks. give den et lækkert tyggeben/kødben, man kan udfordre den mentalt ved at lade den søge efter godbidder eller give den andre opgaver at løse, samt træne sjove øvelser og tricks med den. Hvalpen vil være mindre tilbøjelig til at være opmærksom på lydene, når man afleder dens opmærksomhed. Samtidig vil hvalpen få nogle positive erfaringer (erindringsbilleder) fra oplevelsen med støjen. Disse erfaringer virker som referencer for hunden senere i dens liv. Hunden vil genkalde sig den følelse, den forbandt med lyden og komme i samme sindsstemning.
Skulle det ske, at hvalpen bliver forskrækket/utryg under lydtræningen, må man endelig ikke trøste og pylre om den, da man herved bekræfter hvalpen i, at lydene og dermed situationen, er farlig. Ignorer hvalpen og lad som intet er hændt, samtidig med at man forsøger at aflede dens opmærksomhed på noget andet. Det gælder for al lydtræning, at man skal begynde i rigtig god tid – flere måneder før nytårsaften – med at vænne hunden til lydene uden at den bliver bange.

Hvalpen udsættes for høje lyde, mens den er udenfor.
Hvis hvalpen bliver forskrækket udenfor, hvor man ikke kan kontrollere lydene, skal man straks aflede hunden. Hvis hunden stopper sin aktivitet og lytter, skal man straks aflede dens årvågen overfor lydene ved f.eks. at kaste godbidder lige foran dens næse. Det er vigtig, at man er fuldstændig neutral og signalerer overfor hunden, at der overhovedet ikke er noget at være bange for.
Får man ikke afledt hunden og den derfor ikke får afreageret, får lydene en akkumuleringseffekt, hvilket bevirker, at næste lyd bliver modtaget med dobbelt opmærksomhed og det skal man for alt i verden undgå. Såfremt lydene gør hunden så forskrækket, at den hopper af forskrækkelse, skal man forhindre at den løber væk fra stedet. Hvis den gør det, får den ikke afreageret og der sker en akkumulering af angsten. Herved bliver angsten stærkere og stærkere, selvom lydene har samme styrke. Kan man ikke aflede hunden med godbidder på grund af for meget stress i kroppen, skal man aflede den med velkendte og trygge kommandoer, f.eks. Sit, Dæk eller bare løbe rundt med den på stedet, bare ikke væk fra stedet. Det er ligegyldigt, hvad hunden gør, bare den gør noget for ikke at blive låst fast i sin angst. En angst hund kan få afløb for den øjeblikke stress ved fysisk udfoldelse eller ved at gø. Bliv på stedet indtil hunden er så rolig, at den igen kan tage godbidder.

Ejerens betydning for dyrets opfattesle af høje lyde og lysglimt.
Reagerer ejeren med forskrækkelse over braget eller bliver på forhånd nervøs for hundens reaktion, påvirker dette hunden i negativ retning. Bliver hunden bange, er den menneskelige reaktion ofte at gå ind og trøste hunden og forsikre den om, at det ikke er så slemt. Men dette er en stor misforståelse. Hunde opfatter nemlig denne trøst som en bekræftelse i, at det virkelig ER farligt og angsten forværres. Bliver hunden bange, må man heller ikke skynde sig væk fra stedet, da det signalerer til hunden, at det virkeligt er farligt. Bliv på stedet, så hunden har en chance for at finde ud af, at “den fæle oplevelse” jo ikke er så slem som først opfattet. Husk, at man som ejer er hundens leder og dermed stemningsangivende.

Styrke hvalpens/unghundens tolerance overfor lyde.
Jo større selvtillid og positiv erfaringsgrundlag ens hund har, des lettere er det for den at forholde sig til lyde og des hurtigere kan den rehabiliteres, hvis uheldet er ude og den bliver “lydchokket”. Større selvtillid kan man give sin hund ved at træne med den, give den opgaver, den skal løse (mental aktivering), balancetræning (f.eks. på balancebom) og lade den komme op i højden (f.eks. op ad skrænter, op på brændestabler). Derudover gælder det om, at hunden får så mange positive oplevelser som muligt med høje lyde og andre “fæle oplevelser” og dermed bliver “hærdet” overfor de for hunden instinktivt farlige hændelser.

Hunde, der er bange for høje lyde.
Er hunden blevet forskrækket overfor lydene og lysglimtene sidste nytårsaften, vil den forbinde lyden og lyset med noget ubehageligt og derfor blive utryg/angst, når den oplever affyring af fyrværkeri.

Hunde, der er meget angste – Medicinsk behandling.
Mange hunde er så angste for nytårsfyrværkeri, at man bør behandle dem med angstdæmpende og beroligende medicin, således  de bedst muligt kommer gennem nytåret. De fleste typer medicin, som kan anvendes i forbindelse med nytårsfyrværkeri, er receptpligtige. Dyrlægen skal med baggrund i kendskabet til din hund vælge medicin og dosering. Det skal understreges, at man ikke skal anvende medicin til mennesker, da det kan have en helt anden effekt på hunde.

Hunde, der er lidt bange/utrygge.
Endelig findes en række naturlægemidler – kosttilskud og feromoner, som med stor fordel kan anvendes i forbindelse med hundens angst/utryghed overfor nytårsfyrværkeri. Da der ikke er tale om medicin med kendte bivirkninger, kan disse produkter med fordel anvendes over en længere periode og derved gøre det mere trygt for hunde (og katte) at komme igennem perioden med nytårsfyrværkeri eller andre stressende situationer.

Der findes flere forskellige produkter på markedet. Her nævnes nogle få:
Kalm.
Dette produkt er et fodertilskud til hunde (og katte), der indeholder essentielle aminosyrer som L-tryptophan og L-Theanin, mælkepeptider og Vitamin B. Produktet kan anvendes i situationer, hvor dyret oplever utryghed, angst, stress eller nervøsitet. Kan anvendes til både hvalpe/killinger og voksne dyr og fås som både flydende og som tabletter.

Zylkene.
Dette produkt et fodertilskud, der indeholder spaltede mælkeproteiner. Zylkène er udviklet for at gøre det lettere for dyrene at klare uvante situationer eller svære perioder i deres liv. Zylkene fås som tabletter til hund og kat.

Adaptil.
Dette produkt er et syntetisk efterligning af det feromon (Dog Appeasing Pheromone – signalstof), som tæven naturligt udskiller omkring mælkekirtlerne i de første dage efter fødslen for at knytte hvalpene til sig og give tryghed. Feromonet kan opfattes af alle hunde uanset køn, seksual status alder ect.
Adaptil findes som diffusor (der spreder feromonet ud i luften), som spray og som halsbånd. Den kan med fordel anvendes i perioden op til nytårsaften. Diffusor til stikkontakten installeres ca. 14 dage før fyrværkeriets start. Sprayen anvendes på tæpper og i de omgivelser, hunden er i. Det skal bemærkes, at feromonet ikke kan lugtes af mennesker.

Hvad skal man gøre for hunden nytårsaften – om dagen og om aftenen?

• Sørg for at motionere hunden rigeligt tidligt på dagen. En lang tur i skoven eller på stranden vil hjælpe hunden til at slappe af senere på aftenen.
• Sørg for at holde hunden i snor, så den ikke løber bort i panik, hvis den bliver forskrækket. Dette gælder også hunde, der ikke er bange for fyrværkeri.
• Straf eller ynk endelig ikke hunden, hvis den udviser utryghed ved fyrværkeri. Forsøg i stedet at aflede hundens opmærksomhed med lidt sjov leg, træning eller noget andet, hunden holder af.
• Hvis hunden er utryg og gemmer sig, f.eks. under sofaen, så lad den være der.
• Træk gardinerne for, så hunden ikke ser de kraftige lysglimt – hunden kan nemligt godt forbinde lysglimtene med den ubehagelige lyd og det kan gøre den mere utryg.
• Tænd for musikken og lad den spille i tilpas leje, det kan virke kamouflerende på fyrværkerilyde.
• Lad ikke hunden være alene hjemme. Sørg for at den har selskab og at den er optaget af noget interessant, som f.eks. et stort kødben, søgen efter godbidder eller lidt nyt legetøj. Sjov beskæftigelse kan være med til at aflede hundens opmærksomhed fra bragene udenfor.
• Husk at spirituspåvirkede menneskers adfærd kan virke “mystisk” på mange hunde og at det kan forstærke hundens angst.
• Forsøg aldrig at vise hunden, at fyrværkeri ikke er farligt ved at tage den med hen til fyrværkeriet. Hunden forstår det alligevel ikke og oplevelsen kan forrette mere skade end gavn.